Hou’s Vilde Vikinger
Hou’s Vilde Vikinger blev oprettet i 1998 og er en forening for personer, der holder af at bade om vinteren.
Foreningens formål er bl.a. at sikre, at der er faciliteter til vinterbadning i Hou havn, at arrangere vinterbadning og fremme det personlige velvære for klubbens medlemmer i en hyggelig og positiv atmosfære.
Foreningen bor til leje i Hou Bådelaugs klubhus i vinterhalvåret, hvorfra vi bader sammen mandag kl. 17, onsdag kl. 16 og torsdag kl. 19 samt lørdag og søndag morgen kl. 8.00-9.15.
På grund af den generelle forsyningssituation og de stigende elpriser er saunaen kun tændt lørdag og søndag samt første onsdag i hver måned.
Vi holder også fuldmånebadning, og i januar kan skrællinger, der har badet i to hele sæsoner, blive døbt. Sæsonen starter ved fuldmåne i oktober og slutter, når vi går over til sommertid i slutningen af marts.
Du er velkommen til et prøvebad, hvis du vil se, om vinterbadning er noget for dig. Kontakt vikingernes høvding på mail: toveandersen22@gmail.com
Opdateret december 2021: Sæsonplan efterår 2022

