Foreninger
Hou Lystbådehavn har et rigt foreningsliv i Hou Bådelaug, Hou Jollelaug, Hou Kajakklub og Hous Vilde Vikinger (vinterbadere).
Alle foreninger i Hou Lystbådegavn er samlet under Hou Søsportscenter, der er en paraplyforening, hvori emner der berører flere foreninger i havnen diskuteres og projekter til almenvellet udføres. Læs mere om foreningerne på Hou Søsportscenters hjemmeside ved at klikke her.
Hou Bådelaug er den “gamle” forening på havnen, som primært organiserer tursejlere, og afholder sociale aktiviteter for klubbens medlemmer. Det er også Hou Bådelaug der planlægger og gennemfører sø- og landsætninger for medlemmerne.
Hou Jollelaug er en forening der primært organiserer fritidsfiskere og tidligere fritidsfiskere. Foreningen afholder afholder sociale aktiviteter for klubbens medlemmer.
Hou Kajakklub blev stiftet i 2008, og organiserer medlemmer med interesse for kajakroning. Klubben råder over et stort antal kajakker, til afbenyttelse for klubbens medlemmer.
Hous Vilde Vikinger (vinterbadere) er primært aktive om vinteren. Klubben organiserer medlemmer med særinteresse for koldt saltvand samt arrangerer sociale aktiviteter for klubbens medlemmer.