Historien fra Hou, som er et gammelt, hyggeligt fiskerleje, hvor fiskeri med små fiskerjoller oprindeligt foregik direkte fra stranden. I 1946 blev byggeriet af en havn påbegyndt. I begyndelsen af 70’erne blev havnen udvidet med en lystbådehavn, som igen i slutningen af 80’erne blev udvidet. I dag har Hou en moderne marina med plads til over 200 sejlbåde og lystfartøjer.
Havnens vartegn er blevet vindharpeskulpturen, som består af to stævne fra ophuggede fiskekuttere. Nogle kan lide den – andre mener det en kedelig påmindelse om det fiskeri der var engang.
Hou Havn år 1900 til 1977 Historien er sammenskrevet af Hans Erik Clausen, og udgivet 1977 på Budolfi Tryk, Aalborg. At der i det hele taget er noget der hedder Hou Havn, er en fantastisk præstation, som alene skyldes en håndfuld meget stædige Houboere, der har kæmpet en ihærdig kamp. Kampen tog sin begyndelse for alvor i 1921. Du kan læse hele forløbet frem til 1977, hvor Hou får tilladelse til at etablere en lystbådehavn, i en pdf fil på cirka 5,5 Mbyte. (det tager lidt tid at hente den, afhængig af din hastighed) Du kan hente den her: Hou-havn 1900-1977.
Desuden kan du se dette lille youtube klip fra Hou Havns udvidelse til lystbådehavn i slut-halvfjerdserne.