Du bør forsyne din båd med et navn og hjemhavn. Det skal være let læselig på rimelig afstand. Det er besynderligt, at vi i Hou Lystbådehavn har både med hjemhavn i Østerby, Sæby, Hals, Mou, Kaløvig og Struer. Dertil kommer en pænt antal både som ikke har noget navn. Det anbefales fra FLID at montere letlæseligt navn og hjemhavn på din båd.
Læs udmeldingen fra FLID: Foreningen af Lystbåde I Danmark (FLID) opfordrer bådejerne til at få sat navn og hjemhavn på deres både. Selv meget store og kostbare lystbåde opleves som ikke navngivet eller at navnet er skrevet så småt, at det er ulæseligt. Det er uacceptabelt i forhold til medarbejdere på havnene, myndigheder og eventuelle redningsindsatser. Det er ikke en del af standardreglementet, men FLID arbejder på at få det ind i teksten.