Slæbestedet fortsat gratis at benytte de næste 5 år

Siden 2015 har det været gratis at benytte slæbestedet i Hou Havn og det vil det også være de kommende 5 år, takket være en forlængelse af en sponsoraftale mellem Hou Havn og Sparekassen Vendsyssel.

Hou havn og by kan tydeligt mærke en øget aktivitet på havnen. Der kommer flere til byen for at sætte deres båd i vandet, og det smitter positivt af på handlen i byen og der er mere liv på havnen.

Smaabaadsfriskeri.dk ved Erik Kusk Larsen, har gennem flere år arrangeret fiskekonkurrencer for småbåde og han mærker en øget interesse for at deltage. Det, at det ikke koster bådejeren at sætte sin båd i vandet tiltrækker flere til byen og vores arrangementer.

Erik har endda hørt om en tysk familie, som var på ferie. De valgte Hou området, da de kunne sætte deres båd gratis i vandet.