Spring til indhold

Spontan underholdning på Hou Havn.

Aftenens planlagte ølsmagning blev desværre aflyst, hvilket var en skuffelse for flere gæstesejlere (og sikkert også mange andre) Hvad sker der så? Jo, en glad norsk gæstesejler, som sejler i en stor båd, hvor der er plads til et Yamaha keyboard, et PA-anlæg, en guitar og alle nødvendige stativer, stiller op på molen. Her gav han den som hyggepianist i flere timer, til glæde for de mange som havde bænket sig foran solisten, og for de mange forbipasserende. Svenske, norske og danske gæster sang med på de glade sange. Tak til Helge for et stort bidrag til en hyggelig aften på molen.